Dyr skal opleves i deres  naturlige omgivelser og ikke i en ZOO.

De hører ikke til i fangenskab.

Har du ikke mulighed for at besøge dyrene i deres egne omgivelser, kan de opleves i natur-udsendelser på tv...

...eller du kan nyde billederne her.

 

Den 15. marts 2011 startede min rejse til Borneo sammen med min søn. Det var en helt fantastisk tur, hvor vi virkelig fik oplevet den smukke natur på øen og det mangfoldige dyreliv helt ned til mindste detalje.

Borneo er den 3. største ø i verden. Størstedelen af Borneo er indonesisk og den resterende del (den nordlige del af øen) malaysisk. Midt på nordkysten ligger desuden Brunei, som er et lille selvstændigt sultanat.

De to største stater på Borneo hedder Sarawak og Sabah. Hovedstaden i Sarawak hedder Kutching, og i Sabah hedder hovedstaden Kota Kinabalu. I Sabah finder man også den storslåede Danum-dal.

Vores danske guide Jan Bjerg ledte os med sin store viden gennem hele rejsen. Sammen med Jan og de lokale guides fra de steder vi besøgte, fik vi lov til at opleve naturen og dyrelivet på tætteste hold. Endvidere fik vi også indblik i stedernes og lokalbefolkningens historie, så turen blev en fuldendt oplevelse, som vi altid vil huske.

Rejsen startede med en overnatning i Singapore, hvor vi fik lov til at opleve byens fantastiske skyskrabere, monumenter, de specielle miks af asiatiske kulturer Chinatown, Little India og Arab Street.

Herefter gik turen videre til Borneo.

 

  Regnskovene på Borneo forsvinder hastigt og hermed også dyrenes mulighed for overlevelse.

Bl.a. Orangutangerne, Næsehornene og pygmæelefanterne er truede dyrearter.

Du kan hjælpe de truede orangutanger ved at adoptere en her

Mange steder ser man kæmpe  Oliepalme plantager, hvor der før var regnskov. Olien bruges hovedsageligt i den industrielle verden.

Du kan hjælpe med bevarelse af regnskoven, ved at købe et stykke regnskov her